Inspiration til fremtidens e-sundhedsvæsen: Erfaringer fra ældre, ’it-svage’ borgeres overgang til Digital Post og offentlig digital selvbetjening

PrintPrint
Oplægsholder
Navn: 
Signe Lund Tovgaard
Stilling: 
Studerende
Firma/organisation: 
Aarhus Universitet
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Digitale teknologier er mere end facilitatorer for digital kommunikation mellem det offentlige og borgere. De griber også ind i sammenhænge, som ikke umiddelbart forbindes med digitalisering
2: 
Ældre ’it-svages’ mestring af digitale teknologiers er afhængig af et støttende og bredere netværk af aktører
3: 
Man må forholde sig kritisk til digitale teknologier, som værende ’one size fits all’. Når nye digitale løsninger og systemer implementeres sker både en inklusion og eksklusion af forskellige borgere

Baggrund og motivation

Digital Post og offentlig digital selvbetjening er obligatorisk for kommuner såvel som borgere per 1. november 2014. Tiltaget er et centralt element i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, hvor en central målsætning er, at 80 % af kommunikationen mellem det offentlige og borgere skal være digital. Fx er det obligatorisk for borgere at modtage indkaldelser til sygehuset i den digitale postkasse. At kommunikere med det offentlige gennem digital teknologi forudsætter særlige kompetencer hos borgeren, og således er digitalisering en offentlig service til borgeren, men samtidig et krav om at være borger og modtage en offentlig service på en bestemt måde. Derfor udgør obligatorisk digital kommunikation et problem for borgere med ringe eller ingen digitale kompetencer. Obligatorisk digital kommunikation taler sig ind i bredere debatter om samspillet mellem digitale teknologier og borgeres selvkontrol, ansvar for eget liv og selvstyring. Det er samtidig problemfelter, som også er centrale for fremtidens e-sundhedsvæsen, hvor telemedicin og telesundhed regnes for vigtige, fremtidige facilitatorer af et sammenhængende sundhedsvæsen.

Beskrivelse af undersøgelsen og relevante erfaringer

Undertegnede har i foråret 2014 gennem et fire måneder langt etnografisk feltarbejde og et efterfølgende speciale undersøgt den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og dens praktiske implikationer i en dansk kommune. Feltarbejdet fandt blandt andet sted i et it-projekt, hvor frivillige borgere vejleder ældre borgere i digitale teknologier, som er nødvendige at mestre for at være en del af det digitale fællesskab. I it-projektet gør ældre borgere således en indsats for at tilegne sig digitale kompetencer til obligatorisk digital kommunikation. Gennem feltarbejdet identificerede jeg tre centrale erfaringer, som ikke kun har relevans for implementeringen af kommende digitaliseringsstrategier på borgerserviceområdet, men også har en bredere relevans i forhold til fx fremtidens e-sundhedsvæsen. (1) Redskaber til obligatorisk kommunikation såsom computeren, NemID og Digital Post, der måske først synes neutrale og faciliterende for en mere sammenhængende offentlig sektor, griber ind i sammenhænge og sociale relationer, der ikke umiddelbart forbindes med digitalisering. Fx ægteskabelige relationer, hvor forskelle i digitale kompetencer mellem ægtefæller kan betyde et brud med tidligere fælles praksisser. (2) Digitale teknologiers virke er afhængige af et bredere og støttende netværk af aktører. Fx er det afgørende for samspillet mellem digitale teknologier og den ’it-svage’ borger, at aktører med it-kompetencer står til rådighed, samt at computeren er opdateret med nyeste sikkerhedsprogrammer. (3) Uanset digitale teknologiers design findes der ikke en ’one size fits all’. Nye systemer vil altid være inkluderende for nogle borgere, mens de vil være ekskluderende for andre borgere.  Således åbner undersøgelsen op for, at digitalisering er mere end et teknisk fænomen. Digitalisering er også et socialt og kulturelt problem, hvor borgerens mulighed for at deltage i det digitale fællesskab er mere kompleks end blot at kunne ’mestre’ digitale teknologier. 

Indlægget

I indlægget præsenteres en række empiriske cases fra feltarbejdet blandt ’it-svage’ ældre samt centrale problemstillinger ved digital kommunikation og samspillet mellem digitale teknologier og borgere mere generelt. Casene illustrerer og giver indblik i, hvordan ældre borgere, som er særligt udsatte ved digital kommunikation, håndterer digitale teknologier samt hvilke problemstillinger, der rejser sig. Indlægget skal dermed tjene som inspiration til tænkningen af et fremtidigt e-sundhedssystem, hvor teknologiske løsninger til telemedicin og telesundhed må tænkes som mere end blot neutrale værktøjer for borgeren, men også som indgribende aktører i borgerens liv.